Veganerudfordringen er kommet til Kolding

Lokalforeningen Dyrenes Alliance i Vejle var i dag i Kolding med kampagnen ”Veganerudfordringen”.

Fire unge dyreaktivister forsøgte i dag at sætte fokus på dyrs rettigheder  samt muligheden for en vegetarisk/vegansk kost. Foto: Magne Kaae

Af Magne Kaae

Under eventet ”Plakat-aktivisme i Kolding” har fire unge dyreaktivister i dag hængt plakater op og delt flyers ud i Kolding.

På plakaten er Veganerudfordringen. Lokalkoordinator for Dyrenes Alliance Cecilie Lehmann forklarer, at Veganerudfordringen er en kampagne, hvor man kan forsøge at spise vegansk i 22 dage. Man får også opskrifter og andet materiale tilsendt, og hvis man vil, kan man få en mentor på.

For Ida Rosenmai, der er i dag for første gang er til et arrangement afholdt af Dyrenes Alliance, har Veganerudfordringen haft betydning. ”Jeg blev veganer på grund af den her udfordring, før var jeg vegetar, men jeg ville gerne lidt mere. Jeg tog udfordringen med min familie. Jeg troede ikke, det kunne lade sig gøre for mig, så det var fedt at have en mentor.”

Dyrenes Alliance

Ifølge Cecilie Lehmann er formålet med Dyrenes Alliances aktivisme at få flere til at spise mere grønt og miljøvenligt f.eks. med kampagner som Veganerudfordringen.                              

Læser man på Dyrenes Alliances hjemmeside, fremgår det, at deres vision er ”En verden hvor menneskers behandling af dyr er retfærdig og god for mennesker, dyr og miljø.” Derfor går projektet ud på at få flere til at spise vegetarisk for både dyrenes og miljøets skyld.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *